
Foto: Shutterstock
Den Juventus-ejede kantspiller, Kenan Yildiz, har tidligere tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber, og selvom Juventus forlanger meget for ham, giver Arsenal ikke op i kampen om tyrkeren.
Han har ubestridt været en af Juventus’ bedste spillere det seneste års tid, hvor han har præsteret i både Serie A og nu også i Champions League.
Siden skiftet fra FC Bayern München til Juventus i 2023 har 20-årige Kenan Yildiz været fremragende, og på det tyrkiske landshold har han allerede 23 kampe.
Tiden hos ‘Den Gamle Dame’ kan dog snart være forbi, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.
Det skriver mediet, Tuttosport.
For det italienske medie nævner, at den 20-årige kantspiller har tiltrukket sig interesse fra Arsenal, hvor Mikel Arteta og co. vil have fingrene i ham.
Konkret berettes det, at Arsenal skal slå Chelseas tidligere bud i sommers på cirka 500 millioner danske kroner, som Juventus afviste.
Faktisk nævner mediet, at Arsenal er så seriøse omkring en Yildiz-aftale, og de havde udsendt scouts ned for at se spilleren mod AC Milan i søndags.
Yildiz’ kontrakt med Juventus udløber i sommeren 2029.