
Foto: Shutterstock
Arsenal kan efter sigende signe Martin Ødegaard permanent, og det skulle være mere sandsynligt, hvis Zinedine Zidane ikke bliver fyret i Real Madrid.
Premier League-storklubben Arsenal sikrede sig i slutningen af det forgangne transfervindue den 22-årige Real Madrid-nordmand Martin Ødegaard på lån.
Offensivspilleren skal tørne ud for Mikel Artetas mandskab i det resterende af denne sæson, men der er allerede nu spekulationer om, hvorvidt aftalen bliver permanent.
Nu melder Eurosport så, at en permanent transfer er mere sandsynlig, hvis Zinedine Zidane forbliver cheftræner i Real Madrid.
Det vil altså kræve, at den ikoniske franskmand undgår en fyringsseddel, som angiveligt ikke er usandsynlig i denne sæson.
Ødegaard har indtil videre kun fået et enkelt indhop for The Gunners i Premier League, og han spillede heller ikke ret meget for Real Madrid i efteråret.
Der blev det således kun til syv kampe i La Liga og to i Champions League.