Medie: Arsenal nærmer sig historisk dyr signing

0
Medie: Arsenal nærmer sig historisk dyr signing

Foto: Shutterstock

Arsenal er meget tæt på at nå til enighed med Shakhtar Donetsk om kantspilleren Mykhaylo Mudryk, og prisen løber op i omkring 750 millioner kroner.

Igennem efterhånden længere tid har Arsenal været kædet sammen med 22-årige Mykhaylo Mudryk, og nu er skiftet tæt på at blive en realitet.

I hvert fald skriver Foot Mercato, at The Gunners er blevet så godt som enige med Shakhtar Donetsk om en pris på stortalentet.

Prisskiltet lyder efter sigende på i omegnen af 750 millioner kroner, og det vil dermed blive Arsenals dyreste indkøb nogensinde.

Klubberne forventes at fortsætte forhandlingerne i denne uge, så de kan blive helt enige om prisen på Mudryk.

Mudryk ser således ud til at blive holdkammerat med landsmanden Oleksandr Zinchenko, som han kender fra det ukrainske landshold.

I denne sæson har Mykhaylo Mudryk spillet 18 kampe for Shakhtar, hvor det er blevet til ti mål og otte oplæg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE