
Foto: Unisport
Den 19-årige Junior Kroupi har været en stor profil for Bournemouth i denne sæson, og derfor lurer et stort sommer-skifte til både Arsenal og Chelsea.
Et klubskifte for den blot 19-årige franskmand, Junior Kroupi, kan muligvis være på trapperne.
For offensiv-spilleren, der har scoret hele 13 gange i 32 kampe for Bournemouth i denne Premier League-sæson, kan nu stå foran et skifte til London.
Det skriver mediet, Daily Mail.
Mediet nævner nemlig, at den franske offensiv-spiller har tiltrukket sig interesse fra såvel Arsenal som Chelsea, som begge vil sikre sig franskmandens underskrift.
Helt konkret berettes der fortsat om, at Bournemouth ikke har i sinde at sælge spilleren denne sommer, men forventer at kunne få et endnu større beløb for Kroupi i fremtiden.
Arsenal menes at føre kapløbet om spilleren, som dog i øjeblikket også er kraftigt på radaren hos Xabi Alonso og Chelsea.
Kroupis kontrakt med Bournemouth udløber i sommeren 2030.