Medie: Arsenal tilbyder Nicklas Bendtner gratis

0

Nicklas BendtnerArsenal er nu så desperate efter at skille sig af med Nicklas Bendtner, at de tilbyder ham gratis, samt giver danskeren nogle millioner med.

Den danske angriber Nicklas Bendtner har været kædet sammen med mange klubber i dette transfervindue. Fælles for alle rygterne indtil nu har dog været, at de kun har været rygter.

Men nu arbejder Arsenal ihærdigt på, at skille sig af med Bendtner i transfervinduets sidste dag i denne omgang.

Ifølge BT’s oplysninger er London-klubben klar på at tilbyde ham til en anden arbejdsgiver helt gratis. Dermed skal de ikke købe ham for omkring 26 millioner kroner, som tidligere nævnt.

Derudover vil danskeren samtidig kunne se frem til at få betalt sin resterende løn i Arsenal.

Bendtners agent Tom Brookes er efter sigende i tæt dialog med Crystal Palace, mens Hull City også lurer i kulissen.

Daily Mail spekulerer man ag i, at de 26 millioner kroner i stedet ryger i lommen på Bendtner, men det er ikke sandt ifølge BT.

Crystal Palace menes kun at kunne tilbyde halvdelen af den løn, som Bendtner får i Arsenal lige nu, der ligger et stykke over 21 millioner kroner.

Derfor vil angriberen blive kompenseret for at han går glip af lønnen det sidste år i Arsenal.

En ny klub vil endda være i stand til at kunne betale Nicklas Bendtner en såkaldt sign-on-fee end det ville være tilfældet, hvis de også skulle betale en overgangssum.
Dermed kan Bendtner altså både se frem til et skifte samt en masse millioner kroner, hvis skiftet lykkes i sidste ende.

Det engelske transfervindue lukker kl. 23.00.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE