
Foto: Shutterstock
Shakhtar Donetsk-kometen Mykhaylo Mudryk har været rygtet til Arsenal, og han har et prisskilt på 100 millioner euro, svarende til ca. 744 millioner kroner.
Den ukrainske landsholdsspiller Mykhaylo Mudryk har gang i en stærk sæson i Shakhtar Donetsk, og han har derfor tiltrukket sig stor interesse.
En række topklubber bliver meldt interesserede i ham, og især Premier League-storholdet Arsenal meldes ude efter ham.
Men ifølge The Athletic bliver det næppe billigt at hente den unge kantspiller, for han har et eksorbitant prisskilt.
Shakhtar kræver således omkring 100 millioner euro for at slippe 21-årige Mudryk, hvilket svarer til i omegnen af 744 millioner kroner.
Arsenal skal dermed have den helt store pengepung frem, hvis de vil lykkes med at gafle den ombejlede offensivspiller.
Foruden The Gunners skulle også Manchester City, Paris Saint-Germain og Newcastle jagte Mykhaylo Mudryk.
Ukraineren har scoret otte mål og lavet otte assists i 16 kampe i denne sæson.