Medie: Arsenal-tysker får grønt lys til exit

0
Medie: Arsenal-tysker får grønt lys til exit

Foto: Shutterstock

Premier League-storklubben Arsenal har angiveligt givet grønt lys til, at den tyske keeper Bernd Leno kan forlade The Emirates denne sommer. 

I den forgangne sommers transfervindue hentede Arsenal den engelske keeper Aaron Ramsdale, og siden da har der ikke været meget spilletid til 29-årige Bernd Leno.

Den tyske landsholdsspiller har derfor været sat i forbindelse med et exit fra London-storklubben, og det ser ud til at komme til sommer.

I hvert fald melder The Athletic, at The Gunners har givet keeperen tilladelse til at forlade klubben til sommer.

Bernd Leno blev i januar-vinduet kædet sammen med Newcastle, mens også et Bundesliga-skifte har været nævnt.

Målmanden har været i London-storklubben siden tilbage i sommeren 2018, da han kom til fra Bayer Leverkusen.

I denne sæson har Leno spillet syv kampe i alle turneringer, mens han samlet set står noteret for 124 optrædener for Arsenal, hvor han har kontrakt til 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE