Medie: Arsenal vil forsøge at hente Villa-profil

0
Medie: Arsenal vil forsøge at hente Villa-profil

Foto: Shutterstock

Arsenal har flere gange været meldt interesserede i brasilianske Douglas Luiz, og London-klubben vil fortsætte jagten på Aston Villa-profilen til januar.

Tilbage i sommeren 2019 tog Douglas Luiz afsked med Manchester City, som han dog aldrig fik førsteholdsdebut for.

Siden da har den centrale midtbanespiller tørnet ud for Aston Villa, og det har været med stor succes.

25-årige Luiz har etableret sig som en vigtig profil på holdet, og han er samtidig blevet brasiliansk landsholdsspiller.

Det har fået Arsenal til at følge hans situation tæt, og de har angiveligt forsøgt at hente ham ved flere lejligheder.

Og nu melder 90min, at The Gunners fortsat er interesserede i at gafle Douglas Luiz.

Ifølge mediet har Arsenal tidligere fået afvist bud på brasilianeren, men til januar vil man forsøge sig igen.

Klubben fra det nordlige London råder i forvejen over flere brasilianere, herunder Gabriel Martinelli og Gabriel Jesus.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE