
Foto: Shutterstock
Storklubben Arsenal er interesserede i handle hos London-rivalerne fra Chelsea, hvor man har Mason Mount i søgelyset. Det skriver mediet Goal.
Til sommer går Mason Mount ind i de sidste 12 måneder af sin kontrakt med Chelsea, og der er derfor flittige spekulationer om hans fremtid.
Den engelske offensivspiller er især blevet kædet sammen med Liverpool, men nu byder en ny bejler sig til.
Det drejer sig om Arsenal, som ifølge Goal viser interesse for at hente 24-årige Mount.
London-storklubben konkurrerer i øjeblikket med Manchester City om mesterskabet, og de skal forvente at spille Champions League efter sommer.
Derfor skal truppen oprustes, og i den forbindelse har man altså rettet kikkerten mod Mason Mount.
I denne sæson har englænderen alt i alt været på banen i 35 kampe for The Blues, hvor det er blevet til tre mål og seks oplæg.
Mount har været i Chelsea siden ungdomsårene.