
Foto: shutterstock.com
Den spanske storklub Atletico Madrid har efter sigende rettet kikkerten mod den danske Valencia-spiller Daniel Wass. Det skriver sportsavisen AS.
32-årige Daniel Wass var i den forgangne sommer et navn, der blev rygtet flittigt væk fra La Liga og Valencia, hvor blandt andre Brøndby og FC København bejlede til ham.
Nogen transfer blev det dog aldrig til for den alsidige dansker, som fortsat er at finde i Valencia, hvor hans kontrakt dog udløber til sommer.
Her kan Wass hentes kvit og frit, og ifølge den spanske avis AS er én af de største klubber i La Liga ude efter hans signatur.
Det drejer sig om Atletico Madrid, der bliver sat i forbindelse med den danske landsholdsspiller efter salget af Kieran Trippier til Newcastle.
Avisen peger på, at Daniel Wass kan blive Diego Simeones erstatning for den engelske højreback, som også kunne gøre sig i venstre side.