
Foto: Shutterstock
Den spanske storklub Atletico Madrid er efter sigende interesserede i at bringe Tottenham-midtbanespilleren Harry Winks til klubben. Det melder Sky Sports.
José Mourinho har ikke ladet den 25-årige englænder Harry Winks få alverden spilletid i denne sæson.
Midtbanespilleren har således bare optrådt 10 gange i Premier League, og nu kan han snart være fortid i London-klubben.
I hvert fald melder Sky Sports, at Winks er på blokken i Atletico Madrid, der skulle være interesserede i at hente ham.
I Atletico ville Harry Winks komme til at spille på hold med sin tidligere Tottenham-holdkammerat Kieran Trippier, der foretog det selvsamme skifte tilbage i sommeren 2019.
Winks står lige nu bag spillere som danske Pierre-Emile Højbjerg, Tanguy Ndombele og Moussa Sissoko i køen i Spurs.
Den engelske midtbanemotor har kontrakt med Mourinho og co. frem til sommeren 2024, men han kan altså meget vel ende med at skifte før da.