
Foto: Shutterstock
Den tidligere Arsenal-anfører Pierre-Emerick Aubameyang nærmer sig et skifte til Premier League-storklubben Chelsea. Det beretter Sky Sports.
Tilbage i januar fik Pierre-Emerick Aubameyang ophævet sin kontrakt med London-storklubben Arsenal, og han skiftede derefter til FC Barcelona på en fri transfer.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450809″ floating=”2″ ap mute]
Siden da har gaboneseren dog mistet sin startplads i angrebet til Robert Lewandowski, og nu er han på vej væk fra Barca.
Sky Sports melder således, at 33-årige Aubameyang nærmer sig et skifte til Chelsea, hvor forhandlingerne skulle være fremskredne.
Thomas Tuchel og co. er på jagt efter en ny angriber efter Romelu Lukakus afgang, og det ser altså ud til at blive Aubameyang.
Han kommer til at koste Chelsea mellem ca. 131 og 219 millioner kroner, lyder meldingen fra Sky Sports.
Pierre-Emerick Aubameyang nåede at repræsentere Arsenal i fire år, og han spillede samlet set 163 kampe for klubben med 92 mål og 21 assists til følge.