Ifølge spanske Marca, vil Tottenhams stjernespiller, Gareth Bale, blive offentliggjort som ny Real Madrid-spiller på onsdag, d. syvende august.
Over de seneste dage har walisiske Bale set ud til at være meget tæt på Real Madrid, og nu er parterne efter sigende stort set enige.
Det altid rygerige medie, Marca, skriver nemlig i dag, at der nu ikke går lang tid før 24-årige Bale kan kalde sig Real Madrid-spiller – helt præcist vil han blive præsenteret af ’Los Blancos’ allerede på onsdag.
Mange rygter har sendt venstrebacken, Fabio Coentrao, den anden vej som en del af aftalen, men dette skulle Andre Villas-Boas og co. ikke være interesserede i.
Derimod beretter Marca, at Real Madrid kommer til at betale cirka 900 millioner kroner for Bale, som betales i fem omgange. Til at starte med, modtager Tottenham omkring 190 millioner kroner.
Dermed kan 24-årige Gareth Bale være meget tæt på et skifte til Primera Division-giganten, Real Madrid, hvilket angiveligt også skulle være spillerens eget store ønske.