Medie: Barca og City vil have billig Adama Traore

0
Medie: Barca og City vil have billig Adama Traore

Foto: Shutterstock

FC Barcelona og Manchester City skulle være interesserede i Wolverhampton-kantspilleren Adama Traore, som klubben angiveligt har sænket prisen på. 

I sommerens transfervindue florerede der en del rygter om, at Wolverhampton-profilen Adama Traore kunne forlade klubben, men Wolves krævede angiveligt en stor sum for spanieren.

Men fra at have et prisskilt på efter sigende over 600 millioner kroner, melder Daily Mail nu, at Premier League-klubben har sænket prisen.

Ifølge den engelske avis skulle det være sket på baggrund af den spanske kantspillers svingende og til tider ret kritiserede præstationer i denne sæson.

Dog skulle to af de absolutte topklubber i Europa stadig være ude efter den lynhurtige offensivspiller, nemlig FC Barcelona og Pep Guardiolas Manchester City.

Begge klubber har før været kædet sammen med den spanske landsholdsspiller, som dog altså stadig er at finde i Wolves.

25-årige Adama Traore har kontrakt med klubben frem til sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE