Medie: Barca og Real slås om “Den nye Ronaldo”

0

Medie: Barca og Real slås om "Den nye Ronaldo"FC Barcelona og Real Madrid er begge med i kampen om det portugiske stortalent Diogo Dalot, der kaldes den næste Cristiano Ronaldo

Det er ikke kun på banen, at FC Barcelona og Real Madrid slås side om side: Også uden for kridtstregerne går de spanske giganter i kamp – i dette tilfælde om Diogo Dalot.

Ifølge madridista.dk rapporterer pressen i Spanien nemlig om stor Real Madrid-interesse for FC Porto-backen, der trods sine blot 17 år kaldes den næste Cristiano Ronaldo grundet sin imponerende fysik.

Kongeklubben er efter sigende allerede i kontakt med Dalots agenter, om end FC Barcelona er gået skridtet videre og har tilbudt FC Porto cirka 75 millioner kroner for stortalentet.

Portugiserne har imidlertid afvist Barcas tilnærmelse, men rygterne lyder, at Porto i sommerens transfervindue er tvunget til at sælge ud af spillertruppen for at dække et større underskud. Og her menes Real Madrid at være i pole-position, da de har den ægte Cristiano Ronaldo, som er Diogo Dalots største idol.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE