Medie: Real Madrid og Barca lurer på Chelsea-back

0
Medie: Real Madrid og Barca lurer på Chelsea-back

Foto: Shutterstock

Den 27-årige Marc Cucurella har været en ganske fin spiller i Chelsea igennem længere tid, men denne sommer lurer et skifte nu til blandt andet Real Madrid og FC Barcelona.

Et klubskifte for den 27-årige spanier, Marc Cucurella, kan muligvis være på trapperne.

For forsvars-spilleren, der har spillet 34 ud af 38 kampe i Premier League i denne sæson for Chelsea, kan nu stå foran et skifte til Spanien.

Det skriver mediet, The Athletic.

Mediet nævner nemlig, at den spanske landsholdsback har tiltrukket sig interesse fra Real Madrid og FC Barcelona, som ønsker at skrive kontrakt med ham.

Helt konkret berettes der om, at spanieren selv er i tvivl om, hvorvidt hans fremtid ligger i London-klubben eller i hjemlandet, Spanien.

De to spanske giganter menes at føre kapløbet om Cucurella, men også La Liga-storklubben, Atletico Madrid, har backen på radaren.

Cucurellas kontrakt med Chelsea udløber i sommeren 2029.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE