
Foto: Shutterstock
Den engelske landsholdsstjerne Harry Kane kan være på vej mod et exit i Bayern München, og derfor har klubben nu udset sig en mulig afløser.
Harry Kane har netop vundet Bundesligaen med Bayern München, men inden længe kan han forlade klubben.
I sommeren 2026 træder en frikøbsklausul på cirka 474 millioner kroner angiveligt i kraft, og han kan derfor skifte til den tid.
Et comeback i Premier League har været nævnt som en mulighed for Kane, og derfor leder Bayern nu efter en afløser.
Det melder Bild, som kan berette, at Bayern München i den forbindelse har rettet kikkerten mod Bayer Leverkusen.
Her er det nærmere bestemt 29-årige Patrik Schick, som er genstand for interesse.
Bayern bliver i øjeblikket også kædet sammen med en anden Leverkusen-spiller i form af tyske Florian Wirtz.
31-årige Harry Kane har en kontrakt med storklubben, der løber frem til sommeren 2027.