Medie: Belgisk storklub nærmer sig Skov Olsen

0
Medie: Belgisk storklub nærmer sig Skov Olsen

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsspiller Andreas Skov Olsen nærmer sig et skifte fra Bologna til den belgiske storklub Club Brugge. Det skriver avisen B.T. 

22-årige Andreas Skov Olsen er i skrivende stund på kontrakt i Serie A-klubben Bologna, men den talentfulde offensivspiller savner angiveligt mere spilletid.

Igennem hele januar-transfervinduet har den danske landsholdskant været rygtet til andre adresser, og nu ser hans skifte ud til snart at være på plads.

I hvert fald skriver B.T., at Skov Olsen og belgiske Club Brugge er langt i forhandlingerne, og at et skifte nærmer sig.

Superliga-topklubberne FC København og FC Midtjylland skulle også være interesserede i den unge kantspiller, men Club Brugge ser altså ud til at blive hans nye klub.

Det fremgår ikke af meldingen fra B.T., hvorvidt der er tale om en lejeaftale eller et permanent skifte for Skov Olsen.

Danskeren har en kontrakt med Bologna, som løber frem til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE