
Foto: Shutterstock
Manchester City kan snart miste 27-årige Bernardo Silva.
Offensivspilleren skulle i hvert fald have meddelt sin agent, at han ønsker at skifte til FC Barcelona. Det skriver det spanske medie Sport.
Men det bliver ikke let for portugiseren. For det første har Manchester Citys manager Pep Guardiola givet udtryk for at han gerne vil beholde ham.
Dernæst skal FC Barcelona hoste op med minimum 100 millioner euro, svarende til 744 millioner kroner, hvis de vil købe ham fri.
Det betyder, at Barca højst sandsynligt er nødt til at sælge Frenkie de Jong, før de har midler til at købe Silva.
Silvas kontrakt med Manchester City gælder frem til sommeren 2025.
Han skiftede til Manchester-klubben fra AS Monaco i sommeren 2017. Dengang betalte de 50 millioner euro for ham.
I Manchester City har han hidtil bidraget med 48 mål og 50 assists i 249 kampe for klubben.