Medie: Bony på vej til Manchester City

0

Manchester CityIfølge britiske BBC har Swansea accepteret et bud fra Manchester City på omkring 300 millioner kroner for angriberen Wilfried Bony.

Swanseas målmaskine Wilfried Bony har i længere tid været sat i forbindelse med et skifte til en større klub. Nu melder BBC så, at den walisiske klub har accepteret et bud på ham fra toppen af Premier League.

Den 26-årige ivorianske angriber har med ni mål i denne sæson haft stor andel i Swanseas nuværende niendeplads i Premier League, og det er ikke gået ubemærket hen.

Hos Manchester City har man efter sigende afgivet et bud på ham, som matcher Swanseas prismæssige krav.

Bony blev i 2013 hentet fra hollandske Vitesse til Swansea af daværende cheftræner Michael Laudrup. Her havde Bony også imponeret med masser af mål, da han i sæsonen 2012-2013 blev topscorer i Æresdivisionen med 31 mål i 34 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE