Medie: Brøndby kigger på svensk træner

0

Brøndby IFIfølge svenske Dagens Nyheter er Brøndby i dialog med AIK’s træner Andreas Alm, der forventes at forlade klubben i morgen, fredag.

Rygterne om, hvem der skal overtage trænersædet fra den midlertidige Brøndbychef, Auri Skarbalius, har været mange og affyret i alle mulige retninger.

Store, britiske navne som Teddy Sherringham, John Terry og Tony Adams har alle været nævnt som mulige emner, men nu er et nyt navn blevet bragt ind i spillet.

Det er AIK’s svenske træner Andreas Alm, der ifølge Dagens Nyheter har været i dialog med flere udenlandske klubber, heriblandt Brøndby.

Brøndby har indikeret, at de regner med at have en ny træner klar allerede i indeværende uge, og i Sverige rygtes det ligeledes kraftigt, at Andreas Alm forventes at forlade den svenske hovedstadsklub i morgen, fredag.

Under Alms ledelse har AIK opnået to sølvmedaljer, to bronzemedaljer samt en fjerdeplads i Allsvenskan. Efter otte runder i indeværende sæson ligger klubben nummer otte med 12 point.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE