
Foto: Shutterstock
Inter-danskeren Christian Eriksen kan meget vel være på vej væk fra klubben, og nu er Serie A-konkurrenterne fra Roma efter sigende interesserede i kreatøren.
Det er ikke længere nogen hemmelighed, at Inter og cheftræner Antonio Conte ikke ser 28-årige Christian Eriksen som en del af deres planer for fremtiden.
Det har ført til mange rygter og spekulationer om den danske landsholdsprofils fodboldmæssige fremtid, hvor et hav af klubber har været kædet sammen med ham.
Nu melder La Gazetta dello Sport, at Roma gerne vil have Eriksen, og at de faktisk har tilbudt at sende angriberen Edin Dzeko den anden vej i en byttehandel.
Det er dog blevet til et foreløbigt afslag fra Inter, fordi storklubbens ejere gerne vil forsøge at sænke lønudgifterne i truppen.
Da Eriksen og Dzeko skulle få omtrent den samme løn, ville det altså ikke gøre den store forskel i den forbindelse.
Eriksen har kontrakt med Inter til 2024.