
Foto: Shutterstock
Real Madrid tabte lørdag med 3-2 til FC Barcelona i pokalfinalen, og nu forlyder det, at Carlo Ancelotti er meget tæt på et nyt job. Det melder Sky Sports.
Carlo Ancelotti ligner en færdig mand i Real Madrid.
Lørdag aften tabte holdet med 3-2 til FC Barcelona i pokalfinalen, og man er også røget ud af Champions League.
Og nu forlyder det, at Ancelotti er meget tæt på at have fundet sin nye arbejdsgiver.
Det melder Sky Sports.
Ifølge mediet er italieneren meget tæt på at kunne kalde sig brasiliansk landstræner.
Samtidig beretter Fabrizio Romano, at Brasiliens fodboldforbund føler sig sikre på, at det lykkes at hyre Ancelotti.
Real-bossen har også før på sæsonen været sat i forbindelse med det prestigefyldte job som brasiliansk landstræner.
Real Madrid indtager i skrivende stund en 2. plads i La Liga, hvor man er fire point efter FC Barcelona på 1. pladsen.