
Foto: Shutterstock
Chelsea er ude efter Inter-stjernen Lautaro Martínez, og i den forbindelse har London-klubben foreslået italienerne en opsigtsvækkende byttehandel.
I løbet af sommeren købte Chelsea en lang række nye spillere, og storklubben er ikke færdige med at handle.
I hvert fald melder Doble Amarilla, at The Blues har rettet kikkerten mod 27-årige Lautaro Martínez fra Inter.
Chelsea ønsker at bytte sig til den argentinske landsholdsspiller, og her vil man sende hele tre spillere til Italien.
Chelsea skulle have tilbudt Inter både Carney Chukwuemeka, Benoit Badiashile og Mykhailo Mudryk i bytte for Martínez.
Nu afventer Premier League-klubben svaret fra Inter, som dog på ingen måde er tvunget til at lade deres stjerne smutte.
Lautaro Martínez har således en kontrakt med Inter, der løber frem til sommeren 2029.
I denne sæson har argentineren spillet fire kampe for storklubben, hvor det dog hverken er blevet til mål eller oplæg.