Chelsea er klar til at matche Mauro Icardis store frikøbsklausul, for at få ham til London-klubben. Det skriver argentinske El Diario Gol.
Chelsea er klar til at opruste på den offensive front allerede i det kommende transfervindue, som kun har åbent i januar.
Ifølge det argentinske medie, El Diario Gol, så skulle London-klubben være klar til at matche frikøbsklausulen på Inters stjerneangriber, Mauro Icardi.
Icardis frikøbsklausul ligger på godt 750 millioner kroner, men det er altså ikke noget, som efter sigende skulle afskrække Chelsea.
Den 24-årige argentiner har i denne sæson allerede scoret 11 mål i 12 Serie A-kampe, mens han i sidste sæson scorede 24 mål.