
Foto: Shutterstock
Ivan Perisic har kontraktudløb i Serie A-storklubben Inter efter denne sæson, og nu er kroaten angiveligt nået til enighed med Chelsea om en aftale.
Helt tilbage i sommeren 2015 kom den kroatiske landsholdsprofil Ivan Perisic til Inter, men efter knap syv år er det kapitel ved at være slut for kantspilleren.
33-årige Perisic har således kontraktudløb med Inter til sommer, hvor han derfor ser ud til at forlade klubben på en fri transfer.
Og ifølge mediet Sport Mediaset har offensivspilleren nu fået sin fremtid på plads, for han skifter til London-topklubben Chelsea.
Mediet beretter, at Ivan Perisic er nået til enighed med Thomas Tuchel og co. om en aftale, der sender han Stamford Bridge.
I denne sæson har den rutinerede kroat optrådt hele 47 gange for Inter i alle turneringer, hvor det er blevet til ni mål og otte oplæg.
Det forlyder ikke, hvor lang en aftale der er tale om.