
Foto: Shutterstock
De to engelske Premier League-giganter, Chelsea og Manchester United, har et ganske godt øje til den 20-årige congoleser, Noah Sadiki, der har imponeret på midtbanen hos PL-oprykkerne fra Sunderland.
Han har uden tvivl været en særdeles god profil på den centrale midtbane for Sunderland i denne sæson, hvor han har indtaget Premier League med storm.
Siden skiftet fra Union Saint-Gilloise til Sunderland i sommers har den 20-årige Noah Sadiki præsteret at spille 98% af samtlige minutter i Premier League.
Tiden hos Premier League-oprykkerne kan allerede snart være forbi, da et skifte til en større adresse i Premier League angiveligt lurer.
Det skriver mediet, Football Insider.
For mediet nævner, at den 20-årige midtbane-dynamo har tiltrukket sig interesse fra både Chelsea og Manchester United, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der dog om, at Sunderland forlanger en stor pose penge for spilleren, der har været fast inventar ved siden af Granit Xhaka på midtbanen for The Black Cats.
Sadikis kontrakt med Sunderland udløber i sommeren 2030.