Medie: Chelsea og United kigger på argentiner

0
Medie: Chelsea og United kigger på argentiner

Foto: Shutterstock

Chelsea har indledt jagten på den argentinske landsholdsspiller Lautaro Martínez, som også er på blokken i Manchester United. Det melder Football Insider.

25-årige Lautaro Martínez var en del af den argentinske VM-trup, der triumferede ved slutrunden i Qatar.

Til daglig tørner angriberen ud for Serie A-storklubben Inter, og her har han længe været blandt de største offensive profiler.

Det har tidligere tiltrukket sig Manchester Uniteds interesse, men De Røde Djævle er ikke alene om at følge Martínez.

Football Insider melder således, at også Chelsea har fået øjnene op for den teknisk stærke angriber.

Todd Boehly og co. leder efter en ny angriber, og her er Inter-profilen altså et emne nu.

United-manager Erik ten Hag er imidlertid også på udkig efter en ny spydspids, og der kan dermed være lagt op til en regulær transferduel.

Lautaro Martínez har en kontrakt med Inter, der løber frem til sommeren 2026.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE