Medie: Chelsea og Vitesse enige om stortalent

0

Chelsea FCGoal rapporterer i dag om, at Chelsea skulle være blevet enige med Vitesse om en transfer af den hollandske klubs 20-årige midtbanespiller, Marco van Ginkel.

Chelsea har i noget tid været på jagt efter hollænderen van Ginkel, og rygterne har for tiden meldt, at Jose Mourinho skulle have holdt møde med det unge talent om et eventuelt skifte.

Nu meddeler mediet Goal, at Chelsea tilmed er blevet enige med van Ginkels klub, Vitesse, om en transfer af den lovende midtbanespiller.

Således skulle de sidste manglende faktorer blot være lægetjek og en aftale af de personlige termer, før van Ginkel kan kalde sig spiller på Stamford Bridge.

20-årige Marco van Ginkel gjorde sig yderst positivt bemærket sidste sæson ved at score otte mål for klubben, blive årets talent i Holland og ved at få sin debut for det hollandske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE