
Foto: Shutterstock
Chelsea-keeperen Robert Sánchez har pådraget sig en knæskade, og The Blues har derfor intensiveret jagten på Arsenal-målmanden Aaron Ramsdale.
Robert Sánchez har pådraget sig en knæskade, og Chelsea må derfor undvære ham i et godt stykke tid.
Derfor er klubben på udkig efter en mere eller mindre permanent afløser for spanieren, og det kan meget vel blive Aaron Ramsdale.
Chelsea har tidligere været meldt ude efter Arsenal-keeperen, og efter skaden til Sánchez har man optrappet interessen.
Det melder Talksport.
Ifølge mediet har Chelsea intensiveret jagten på englænderen, der har ageret backup for David Raya det meste af sæsonen.
Med et EM til sommer ønsker Ramsdale efter sigende mere fast spilletid, og det kan bane vejen for et Arsenal-exit.
I indeværende sæson har den 25-årige målmand samlet set spillet ni gange for The Gunners, hvor han har leveret tre clean sheets.
Kontrakten med Arsenal gælder til 2026.