Medie: Chelsea overvejer engelsk angriber

0
Medie: Chelsea overvejer engelsk angriber

Foto: Shutterstock

London-klubben Chelsea er på udkig efter en ny angriber, og i den forbindelse overvejer man at hente Dominic Solanke fra Bournemouth. Det melder HITC.

Nicolas Jackson var den primære angriber for Chelsea i sidste sæson, og han kan snart få sig en ny konkurrent.

I hvert fald melder HITC, at The Blues har planer om at bringe 26-årige Dominic Solanke til klubben denne sommer.

Solanke har haft en stærk sæson i Bournemouth, hvor han var blandt de mest scorende spillere i Premier League.

Her endte englænderen på hele 19 kasser i den bedste engelske række, og det har Chelsea altså noteret sig.

Chelsea har tidligere været kædet sammen med spillere som Victor Osimhen, Viktor Gyökeres og Benjamin Šeško.

I sidste sæson spillede Solanke samlet set 42 kampe for Bournemouth, hvor det blev til 21 mål og fire målgivende afleveringer.

Hans kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2027.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE