
Foto: Shutterstock
Chelsea sælger den italienske landsholdsprofil Jorginho til Arsenal for en pris, der lyder på ca. 102 millioner kroner. Det melder mediet The Athletic.
Den 31-årige Chelsea-profil Jorginho kan meget snart kalde sig Arsenal-mand.
Sådan lyder meldingen fra The Athletic, som kan berette, at de to klubber er nået til enighed om en transfer.
Italieneren skifter således til The Gunners for 12 millioner pund, hvilket svarer til i omegnen af 102 millioner danske kroner.
Derudover skulle Jorginho være enig med Arsenal om de personlige vilkår, og skiftet er dermed lige op over.
Nu mangler blot det obligatoriske lægetjek, lyder meldingen.
Mikel Arteta og co. ser dermed ud til at have droppet jagten på Brighton-kometen Moisés Caicedo, som man har været ude efter.
Jorginho nåede alt i alt at spille 213 kampe for Chelsea, hvor han scorede 29 gange og leverede ni målgivende afleveringer.
Hans kontrakt med The Blues stod til at udløbe til sommer.