
Foto: shutterstock.com
Chelsea-ledelsen har efterhånden opgivet at forlænge med den belgiske profil, Eden Hazard.
I stedet skulle man være klar til at sende ham til Real Madrid, hvis Kongeklubben omvendt sender udskældte Gareth Bale til London-klubben. Det erfarer det spanske fodboldprogram El Chiringuito de Jugones.
Chelsea skulle have meddelt Real Madrid, at de kun ønsker at sælge Hazard til dem, men at et salg først kan blive aktuelt, hvis de altså sender Bale til The Blues.
Dermed kan der blive tale om en byttehandel i samme stil med den, der blev indgået mellem Arsenal og Manchester United i januar-transfervinduet, hvor Alexis Sanchez og Henrikh Mkhitaryan byttede klubber.