
Foto: Shutterstock
Den 25-årige Mohammed Kudus har ikke fået mange minutter på det seneste i Tottenham, grundet en skade, men alligevel lurer et skifte til rivalerne fra Chelsea.
Et klubskifte for den 25-årige ghaneser, Mohammed Kudus, kan muligvis være på trapperne.
For offensiv-spilleren, der har scoret to gange og lavet seks assists i denne Premier League-sæson, kan nu stå foran et skifte til en anden London-klub.
Det skriver mediet, Caught Offside.
Mediet nævner nemlig, at den tidligere FC Nordsjælland-stjerne har tiltrukket sig interesse fra Chelsea, som ønsker at skrive kontrakt med ham i sommerens transfervindue.
The Blues menes at være yderst interesseret i ghaneseren, men også Manchester United er angiveligt meget ivrige efter at få fingrene i ham også.
Helt konkret berettes der om, at Kudus’ kreative løsninger på den sidste tredjedel er noget, der tiltaler både De Røde Djævle og The Blues.
I sin tid i FC Nordsjælland nåede Kudus at score 14 gange og lave tre assists i 57 kampe.
Kudus’ kontrakt med Tottenham udløber i sommeren 2031.