Medie: Chelsea vil snyde United for brasilianer

0
Medie: Chelsea vil snyde United for brasilianer

Foto: Shutterstock

Manchester United er ude efter den brasilianske Juventus-midtstopper Gleison Bremer, men nu vil Chelsea angiveligt forsøge at kapre handlen.

Gleison Bremer har været en vigtig spiller for Juventus i denne sæson, hvor han har været fast mand i startopstillingen.

Det har ført til interesse fra Manchester United, der har været kædet flittigt sammen med den 27-årige forsvarer.

Men nu kan handlen glippe for øjnene af De Røde Djævle.

TuttoJuve skriver således, at Chelsea nu vil forsøge at hente Gleison Bremer for snuden af Manchester United.

Chelsea ønsker at styrke sit midterforsvar denne sommer, hvor man blandt andre siger farvel til Thiago Silva.

Juventus ønsker som udgangspunkt ikke at sælge Bremer, men det kan et tilstrækkeligt højt bud lave om på.

Serie A-storklubben menes således at ville acceptere et bud på omkring 523 millioner danske kroner, lyder det.

Bremer har kontrakt med Juve frem til sommeren 2028.

Officielt: Liverpool hyrer Arne Slot som manager
Medie: Liverpool intensiverer jagten på Juve-mand

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE