Medie: City og United giver Liverpool konkurrence

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Manchester United og Manchester City er efter sigende også på jagt efter Chelsea-profilen Mason Mount, som bliver meldt på blokken i Liverpool.

Til sommer har Mason Mount blot 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Chelsea, og parterne ser ikke ud til at nå til enighed om en forlængelse.

Derfor kan den engelske landsholdsspiller meget vel blive afskibet, og det vil Liverpool angiveligt meget gerne udnytte.

Men Jürgen Klopp og co. kommer til at opleve skarp konkurrence om den offensive midtbanemand.

Ifølge ESPN er både Manchester United og Manchester City således også interesserede i 24-årige Mount.

Der kan dermed være lagt op til en budkrig om Chelsea-profilen, som næppe bliver billig.

Ifølge Transfermarkt har Mason Mount en markedsværdi på 75 millioner euro, hvilket svarer til omtrent 559 millioner kroner.

I denne sæson har englænderen samlet set optrådt 30 gange for Chelsea, hvor han har nettet tre gange og lavet seks assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE