Manchester City er efter sigende ude efter den spanske landsholdsspiller Dani Olmo, som Premier League-topklubben nu intensiverer jagten på.
Dani Olmo er i øjeblikket til EM med Spanien, der af mange regnes for at være blandt favoritterne til at tage guldet.
Til daglig spiller den offensive midtbanespiller i RB Leipzig, og nu kan et stort skifte være under opsejling for Olmo.
Football Insider melder således, at Manchester City optrapper deres jagt på den 26-årige RB Leipzig-profil.
Dani Olmo skulle have en frikøbsklausul, der lyder på i omegnen af 450 millioner kroner.
Foruden City skulle også andre europæiske topklubber have et godt øje til spanieren, men Pep Guardiola og co. fører altså ræset.
I sidste sæson spillede Olmo samlet set 25 gange for RB Leipzig, hvor han kvitterede med otte mål og fem assists.
Den spanske landsholdsspiller har en kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2027.