Medie: City vil lande endnu en kæmpe-signing

0
Medie: City vil lande endnu en kæmpe-signing

Foto: Shutterstock

Manchester City har netop præsenteret Erling Haaland som ny spiller, og nu vil Premier League-mestrene også købe Leeds-profilen Kalvin Phillips.

For nogle dage siden blev det omsider officielt, at Manchester City har hentet den 21-årige Borussia Dortmund-stjerne Erling Haaland for et stort millionbeløb.

Pep Guardiola og co. er imidlertid ikke færdige med at bruge penge, for ifølge avisen The Times vil de også på rov i Leeds.

Her har man udset sig den engelske landsholdsspiller Kalvin Phillips, der gør sig på den centrale del af midtbanen.

Manchester City ønsker efter sigende at lukke handlen inden midten af juli, hvor de tager på træningslejr i USA.

Det vil dog på ingen måde blive en billig signing, for ifølge tidligere meldinger koster Phillips mere end 500 millioner kroner.

I den forgangne sæson optrådte den 26-årige englænder 20 gange for Leeds i Premier League, hvor det blev til en enkelt assist.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE