Medie: Dansker topper ønskelisten hos Juventus

0
Medie: Dansker topper ønskelisten hos Juventus

Foto: Shutterstock

Juventus er efter sigende meget interesserede i den danske landsholdsbobler Morten Hjulmand, som er en bærende spiller i Serie A-klubben Lecce.

Til sommer går Morten Hjulmand ind i de sidste 12 måneder af sin kontrakt med Lecce, og meget tyder på, at han skal skydes afsted.

Den centrale midtbanespiller har haft en forrygende sæson i den bedste italienske række, og det er på ingen måde gået ubemærket hen.

23-årige Hjulmand er således blevet rygtet til en lang række større adresser, herunder Brighton, AS Roma og Borussia Dortmund.

Og nu melder Okcalciomercato, at Hjulmand er førsteprioriteten for Juventus til sommer.

Juve mister Leandro Paredes, som er lejet i Paris Saint-Germain, og danskeren er udset til at erstatte ham.

Lecce menes at indkassere mindst ca. 150 millioner kroner for den tidligere FC København-ungdomsspiller.

Morten Hjulmand har endnu ikke fået officiel debut for det danske landshold, selvom han tidligere har været udtaget til truppen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE