Medie: David Luiz-pris skal skræmme Barca væk

0

Chelsea FCIfølge Daily Mirror, vil Chelsea hæve prisen på David Luiz så meget, at spillerens største bejler, Barcelona, ikke vil jage ham længere.

Barcelona har i dette transfervindue været ude efter en ny spiller til det centrale forsvar, og på det seneste har danske Daniel Agger og brasilianske David Luiz været klubbens primære transfermål.

Men nu vil sidstnævntes klub angiveligt bede den spanske storklub om så mange penge for ham, at man håber på at kunne få dem til at miste interessen.

Daily Mirror skriver nemlig i dag, at Chelsea planlægger at kræve cirka 380 millioner kroner for den 26-årige brasilianske forsvarsspiller.

’The Blues’ håber således på, at dette vil holde Martino og co. fra at byde yderligere på David Luiz, men trods dette, meddeler mediet, at Barcelona er ved at støbe et bud sammen på cirka 250 millioner kroner.

De seneste rygter har tilmed sagt, at hvis Barcelonas jagt på David Luiz fejler, er Liverpools Daniel Agger klubbens ubestridt højeste transfermål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE