Medie: Diego Costa skal til lægetjek i PL-klub

0
Diego Costa, Atletico Madrid

Foto: Shutterstock

Den tidligere Chelsea-angriber Diego Costa skal til lægetjek i Premier League-klubben Wolverhampton forud for et skifte. Det melder The Athletic.

Tilbage i januar-transfervinduet fik 33-årige Diego Costa ophævet sin kontrakt med den brasilianske klub Atletico Mineiro, og siden har han stået uden arbejdsgiver.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456230″ floating=”2″ ap mute]

Men nu er den tidligere Chelsea-profil på vej tilbage til Premier League.

The Athletic skriver således, at Costa skal til lægetjek i Wolverhampton tirsdag forud for et skifte til den engelske traditionsklub.

Wolves leder efter en ny angriber, da nyindkøbte Sasa Kalajdzic er blevet langtidsskadet, og med et lukket transfervindue må man kigge efter klubløse spillere.

Diego Costa spillede i Chelsea fra 2014 til 2018, hvor han leverede 59 scoringer og 23 assists i 120 kampe for London-storklubben.

Udover Chelsea har den spanske angriber været omkring klubber som Atletico Madrid, Celta Vigo og Rayo Vallecano.

Costa står desuden noteret for 24 kampe og ti mål for det spanske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE