Medie: Edinson Cavani til lægetjek i United

0
Medie: Edinson Cavani til lægetjek i United

Foto: Shutterstock

Edinson Cavani er angiveligt snublende tæt på at kunne trække i den røde trøje hos storklubben Manchester United. Det melder franske L’Equipe.

Den 33-årige uruguayaner Edinson Cavani har stået uden klub, siden hans kontrakt med Paris Saint-Germain udløb efter afslutningen på sidste sæson.

Flere klubber har sommeren over været meldt tæt på en kontrakt med angriberen, og nu skulle Manchester United eftersigende være nået til enighed om en aftale med målmaskinen.

Det franske medie L’Equipe mener at vide, at Edinson Cavani har accepteret en toårig aftale, og at han søndag foretager sit obligatoriske lægetjek forud for skiftet til United.

Cavani optrådte i den forgangne sæson 14 gange for PSG i Ligue 1, hvor det blev til fire mål og to assists.

Desuden har offensivspilleren repræsenteret Uruguay i over 100 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE