Medie: Eriksens Brentford-lægetjek bestået

0
Medie: Eriksens Brentford-lægetjek bestået

Foto: Shutterstock

Christian Eriksen har bestået sit længerevarende lægetjek i Premier League-klubben Brentford. Det erfarer Sky Sports.

Christian Eriksens skifte til danskerklubben Brentford rykker nærmere.

Ifølge Sky Sports oplysninger, så skulle Eriksen nu have bestået sit længerevarende lægetjek i klubben, hvilket betyder, at det er et spørgsmål om kort tid, før skiftet går igennem.

Eriksen kan skifte på en fri transfer, da han tidligere på sæsonen fik ophævet sin kontrakt efter en gensidig aftale med Inter.

Forklaringen var at det i Italien ikke er tilladt, at spille med den indopererede hjertestarter, også kaldet ICD, som Eriksen har fået, efter sit kollaps under EM-slutrunden i sommeren 2021.

Hvis skiftet går igennem, vil Eriksen være den første spiller i engelsk fodbold, som spiller med en ICD.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE