Esbjerg er tæt på at sikre sig papirer på Vålerengas offensive midtbanespiller Mohammed Fellah. Det skriver norske TV 2 Sporten.
Vålerengas offensive midtbanespiller, Mohammed Fellah, er et varmt emne i Esbjerg fB.
Den 24-årige spiller skulle være så interessant for den danske Superliga-klub, at et skifte snart kan være en realitet.
“Jeg skal videre. Det har jeg givet klubben og Rekdal (cheftræner, red.) besked på. Så vi må se, hvad der kommer til at ske i de kommende dage,” forklarer Fellah til norske TV2 Sporten.
Fellah, der blot er 1,67 meter høj, bliver betegnet som en teknisk stærk, offensiv midtbanespiller. I år fik han tilmed debut på det norske A-landshold.