
RemotePhotoPress / Shutterstock.com
Everton kan forsøge at hente hele tre Tottenham-spillere i transfervinduet, der åbner i januar, nemlig Dele Alli, Paulo Gazzaniga og Harry Winks.
Everton har rettet sigtet mod tilgangen af op mod tre Spurs-spillere i januartransfervinduet. Det erfarer Football Insider.
En kilde tæt på The Toffees fortæller til mediet, at Everton nu følger Spurs-trioen Dele Alli, Harry Winks og Paulo Gazzaniga tæt.
Fælles for de tre Spurs-folk er, at de har mistet deres pladser på mandskabet under manager José Mourinhos transformation af Tottenham, og den situation vil Everton altså nu gøre sit for at udnytte.
28-årige Gazzaniga, der nu er tredjevalg på keeperposten i Tottenham efter Joe Harts ankomst, kunne potentielt blive en permanent tilgang, mens englænderne Winks og Alli snarere kunne komme på lejeophold.
Selvom omdiskuterede Dele Alli har svært ved at blive udtaget bare til Tottenhams kamptrup i øjeblikket, er der nok ikke de store chancer for, at Daniel Levy lader den 24-årige stjerne skifte billigt.