
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Den danske A-landstræner, Kasper Hjulmand, er tidligere blevet sat i forbindelse med manager-jobbet i Aston Villa.
Efterfølgende valgte klubben at ansætte Liverpool FC-legenden Steven Gerrard, men Hjulmand er ikke færdig med at blive rygtet til Premier League-klubber.
Ifølge B.T. har Everton FC nemlig også forhørt sig på den danske succestræner.
Everton skulle have spurgt rundt i den danske fodboldverden i forhold til Hjulmands ledelsesstil, personlighed samt mediehåndtering. Det erfarer avisen.
Everton har i denne sæson haft en skuffende sæson, hvor klubben indtager 14.-pladsen i Premier League efter det seneste 1-4-nederlag til lokalrivalerne Liverpool FC.