Medie: FC Midtjylland vil hente landsholdsangriber

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland pønser på at hente den tjekkiske landsholdsangriber Václav Kadlec i tyske Eintracht Frankfurt på en lejeaftale.

FC Midtjylland har i sinde at forstærke angrebet med den tjekkiske landsholdsangriber Václav Kadlec, der for tiden slår sine folder i tyske Eintracht Frankfurt.

Ifølge BT ønsker FCM at leje den 22-årige angriber, der er røget ned i hierarkiet i klubben som tredjevalg på angrebsposten.

Det forlyder, at FCM meget gerne vil have en købsoption tilføjet til lejeaftalen, men avisen fastslår, at forhandlingerne er i et tidligt stadie endnu.

FCM vil angiveligt gerne styrke angrebet, da Morten Duncan Rasmussen har døjet med nogle skadesproblemer i optakten til forårssæsonen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE