Det portugisiske medie A Bola rygter et 18-årigt FC Porto-stortalent til Chelsea FC. Der er tale om midtbanespilleren Ruben Neves.
José Mourinho har haft forskellige ophold rundt omkring i verden i løbet af sin trænerkarriere, og er nu at finde i Chelsea.
Han har dog også været træner for FC Porto, hvem han også vandt den prestigefyldte turnering Champions League med i 2004.
Den portugisiske træner menes nu at have talt med sin gamle klub angående en af deres unge talenter, der går under navnet Ruben Neves, der for tiden bliver holdt øje med af Chelseas talentspejdere. Det skriver det portugisiske medie A Bola.
Ruben Neves er en 18-årig midtbanespiller, og med 40 førsteholdskampe for FC Porto, er hans talent ikke til at tage fejl af.
Af gode grunde medfølger en frikøbsklausul på hele 29 millioner engelske pund, med hans nuværende kontrakt til 2017, men summen skulle efter sigende ikke skræmme Chelsea FC væk.
Roman Abramovich er nemlig villig til at tage tegnebogen frem, eftersom den engelske klub har stor tiltro til Neves på midtbanen.
Skulle handlen vise sig at blive aktuel, kan FC Porto se frem til penge på kontoen, men et samtidigt tab af klubbens nummer 6, som for øvrigt er en af klubbens egne talenter, og har spillet i klubben siden sin karrierestart i 2005.