
Foto: Shutterstock
FC København er ude efter Sevilla-danskeren Thomas Delaney, men flere europæiske klubber er efter sigende også på jagt efter midtbanespilleren.
Siden ankomsten i 2021 har Thomas Delaney ikke haft den helt store succes i Sevilla, hvor han har været meget inde og ude af startopstillingen.
Derfor bliver den 31-årige midtbanespiller rygtet flittigt væk fra La Liga-storklubben for tiden, hvor især FC København nævnes som en mulig destination.
Men ifølge Fichajes er Løverne langt fra de eneste, der er ude efter den danske landsholdsspiller.
Mediet beretter således, at en hel del europæiske klubber står klar til at snuppe Delaney.
Det forlyder endvidere, at en god VM-slutrunde for Danmark sandsynligvis vil øge den tidligere Borussia Dortmund-spillers værdi.
I denne sæson har Thomas Delaney samlet set optrådt 11 gange for Sevilla, hvor det dog hverken er blevet til scoringer eller assists.
Danskerens kontrakt med den spanske storklub løber frem til sommeren 2025.