
Foto: Unisport
FC København har store skadesproblemer i angrebet med både Dame N’Doye og Jonas Wind ude.
Derfor er FCK på jagt efter yderligere forstærkning, efter at man købte Michael Santos i denne uge.
Ifølge det serbiske medie, Sportska centrala, så skulle FCK have rettet fokus mod Røde Stjernes angriber, Richmond Boakye.
Han var med til at sende FCK ud af Champions League-kvalifikationen med sin scoring i 1-1-kampen i København.
Ifølge mediet har FC København længe haft 26-årige Boakye på ønskelisten. Interessen stammer fra to år tilbage.
Røde Stjerne forlanger angiveligt mellem tre og fire millioner euro for angriberen, svarende til mellem 22 og 30 millioner kroner.
Boakye har blandt andet en fortid i Genoa, Sassuolo, Juventus, Atalanta, Elche og Jiangsu Suning.
I indeværende sæson har han scoret tre mål i ni kampe for Røde Stjerne. Samlet set står han noteret for 55 mål i 75 kampe for klubben.